Fremtiden
Klubstrid
Magtens mænd
Høringsforslag
Et kompromis
Kongekabalen
Borgermøde
Nyhedssiden
Et alternativ
Kommunen
Hans Toft ver2
Baggrund
Faglig vurdering
Søsportsklubberne
Havmændene
KDY
Match Race
Roklubben
Undersøiske
SKS
svar maj 2005
Vandskiklubben
Havnebestyrelsen
Postliste
Landvinding
Lokalplan 252
Deltag i debatten
Presserum
Fra Niels Ole Cartsensen:
Skovshoved Sejlklubs bestyrelse har på et meget tidligt besluttet at undlade at deltage i den ”mudderkastning” som især finder sted på hjemmesiden ”www.skovshoved-havn.dk” men også i andre medier, senest på Bådmagasinets hjemmeside.

Sidstnævnte har jeg dog fundet af så grov karakter med beskyldninger mod mig som klubbens formand, at jeg har set mig nødsaget til at kommentere de sager, som bl.a. er rejst i Bådmagasinets artikel.

MRC

Den 5. april 2005 offentliggjorde klubbens bestyrelse en pressemeddelelse om at Skovshoved Sejlklub havde solgt deres andel af Matchracecenteret til KDY således, at KDY herefter stod som eneejere af centeret (pressemeddelelsen kan læses på Skovshoved Sejlklubs hjemmeside).

Initiativet til denne transaktion blev taget af Skovshoved Sejlklub tilbage i februar, hvor et møde omkring Matchracecenterets forhold blev sat i stand med KDY. Drøftelserne fortsatte gennem februar og marts, og den 23. marts blev aftalen underskrevet. Dette er bl.a. én af årsagerne til at transaktionen ikke blev nævnt på klubbens generalforsamling den 16. marts. I drøftelserne har der været lagt vægt på ikke at skabe for meget uro og for mange rygter om Matchracecenteret – ejerskiftet måtte ikke skabe tvivl om Matchracecenterets fortsatte drift.

Jeg kan tillige oplyse, at der i beslutningerne omkring Matchracecenteret har været involveret flere personer ud over naturligvis den samlede bestyrelse i Skovshoved Sejlklub. I den forbindelse har der bl.a. været opbakning omkring beslutningen fra flere af de personer, som i sin tid var med til at etablere Matchracecenteret.

Transaktionen er ikke som det hævdes i Bådmagasinet udtryk for et ophørsudsalg i Skovshoved Sejlklub men udtryk for en konsolidering, som åbner for nye aktivitetsmuligheder i klubben i henhold til den fastlagte strategi samt derudover tilgodeser en mere hensigtsmæssig organisation i Matchracecenteret. Der er således tale om en styrkelse af aktiviteterne i såvel Skovshoved Sejlklub som i Matchracecenteret.

Frasalget af klubbens andel i Matchracecenteret har (som det er nævnt i klubbens pressemeddelelse) ingen indflydelse på Skovshoved medlemmernes mulighed for at sejle matchrace, og transaktionen er derfor ikke udtryk for et reduceret aktivitetsniveau i klubbens aktiviteter.

Matchracecenteret er en meget vigtig del af de aktiviteter som foregår på havnen, og det er derfor vi glæder os over, at centeret også fremover fortsætter med aktiv deltagelse fra Skovshoved Sejlklub. Også Matchracecenteret har brug for bedre rumfaciliteter, et forhold som er integreret i rammerne for det projekt som søsportsklubberne og Gentofte Kommune aktuelt arbejder med.

Endelig skal det nævnes, at Skovshoved Sejlklub har et rigtigt godt samarbejde med KDY om bl.a. Ynglingesejlads og matchrace, senest bestyrket ved den netop indgåede aftale.

Sluttelig undrer det mig i øvrigt, at ”de aktive sejlere” inddrager forhold omkring Matchracecenteret i skriverierne omkring de to projekter, idet der i ”de aktive sejleres” projektoplæg ikke er specifik henvisning til Matchracecenterets forhold.


Havneudvidelse

Bestyrelsen i Skovshoved Sejlklub er sat til at varetage medlemmernes interesser. Medlemmerne i klubben er en blandet skare med både fælles- og særinteresser, og ud over de bådejere som er medlem af klubben har vi en meget stor ungdomsafdeling og en meget stor sejlerskole, ligesom vi har knapt 100 medlemmer som sejler matchrace.

Der har i rigtig mange år været problemer med tilstrækkelige faciliteter for såvel de ikke båd ejende som båd ejende medlemmer – således har der manglet tilstrækkelige omklædnings- og værkstedsfaciliteter og egentlige medlemslokaler. Disse forhold er bl.a. omtalt i ”Forbedringer og tilbygninger til eksisterende faciliteter” dateret den 6. juli 2004 og ”Bestyrelsens udmelding vedrørende faciliteter og havneudbygning i Skovshoved” dateret den 15. december 2004, som begge er tilgængelige på www.skovshoved-sejlklub.dk.

Som det fremgår af ovennævnte meddelelser har Skovshoved Sejlklubs bestyrelse i mere end to år arbejdet aktivt sammen med havnens øvrige søsportsklubber og Gentofte Kommune for at nå til en løsning af disse problemer. ”De aktive sejleres” havneudvidelsesplan blev først kendt for klubbens bestyrelse ved dets fremlæggelse på det orienteringsmøde omkring facilitetsudvidelser, som blev afholdt i slutningen af oktober 2004.

Skovshoved Sejlklubs bestyrelse har herefter ved flere lejligheder haft drøftelser med ”de aktive sejlere” omkring den foreslåede havneudvidelse. Bestyrelsen har i forbindelse hermed givet udtryk for, at søsportsklubbernes/kommunens facilitetsprojekt ingen direkte sammenhæng har med ”de aktive sejleres” havneudvidelsesprojekt – vi ser de to projekter som værende parallelle og ikke som værende alternative. Med andre ord er det vores opfattelse at det ene projekt ikke udelukker det andet.

En følge af drøftelserne med ”de aktive sejlere” har været den undersøgelse som Havnebestyrelsen, hvori Skovshoved Sejlklub er repræsenteret, vedrørende ”de aktive sejleres” projekt. Undersøgelsens resultat er blevet præsenteret og det er havnebestyrelsens vurdering, at ”de aktive sejleres” havneudvidelsesprojekt i den nuværende form og under de fremherskende præmisser ikke er gennemførlig

På denne baggrund har Skovshoved Sejlklubs bestyrelse ikke ønsket at stoppe det igangværende projekt således som det ellers var ønsket af ”de aktive sejlere”. Søsportsklubbernes og kommunens projekt er det første realistiske tiltag i mange år på at få klaret problemerne med faciliteterne og så langt i processen, at medlemmerne hvis planen følges allerede i 2006 kan tage de første renoverede faciliteter i brug.

Denne beslutning udelukker som sagt ikke støtte til de ”aktive sejleres projekt”, men det er i denne forbindelse tankevækkende, at der på generalforsamlingen i år, hvor flere af ”de aktive sejlere” var mødt op, ikke var indlæg, drøftelser eller forslag omkring den foreslåede havneudvidelse. Generalforsamlingen er netop den begivenhed hvor man kan pålægge klubbens bestyrelse at arbejde aktivt for et projekt.

Afslutning

Skovshoved Sejlklubs bestyrelse ser som nævnt ikke ”de aktive sejleres” projekt som et alternativt projekt til de foreliggende planer fra søsportsklubberne og kommunen, men som en parallel plan. Vi er således åbne overfor alle de input, som kommer fra vores medlemmer.

Det vi efterlyser er den seriøse debat og ikke den personfokuserede mudderkastning, som vi efterhånden har oplevet det sidste halve år på hjemmesiden ”www.skovshoved-havn.dk” og i diverse medier. Dette er en debat som vi bestemt ikke ser os som deltagere i.

Når debatten gøres seriøs, når den reelt bringes til at fokusere på de fordele og de forhold som vedrører selve havneudvidelsesplanen deltager vi hellere end gerne. Vi skal naturligvis også varetage de båd ejende medlemmers interesse sideløbende med de andre medlemmers interesser.

Vi skal alle værne om og udbygge de aktivitetsmuligheder som foregår på Skovshoved Havn. Efter min opfattelse skal dette ske gennem konstruktiv dialog og kommunikation.

Med sejlerhilsen
Niels Ole Carstensen
Formand SKS
Fra "De aktive sejler"
Her bringes en analyse og kommentar af "Pressemeddelsen" fra Niels Ole Carstensen
Ingen blandt "De aktive sejlere" ønsker at lave personangreb eller mudderkastning
Hverken på "personen" David Holm, Peter M. Nielsen, Hans Toft og senest Niels Ole Carstensen. Vi har intet at udsætte på den enkelte, ihvertfald ikke i dette fora.

Men når de 2 klubformand for KDY og SKS, IKKE ønsker at varetager medlemmernes interesser, ihvertfald ikke hvis vedkommende er bådejer og gerne vil se Skovshoved Havn blomstre af energi - så retter vi gerne det skarpe skyts mod dem.
Niels Ole Carstensen bekræfter, at enevælden hersker i Skovshoved Sejlklub
1) Medlemmer er ikke blevet inddraget i beslutningen - end ikke orienteret på generalforsamlingen

2) Det frivillige arbejde som folk som Philip Skafte Holm og Michael Nobel er åbenbart tilsidesat og ikke inddraget i beslutningerne.

Ingen af delene fremmer ønsket om at yde en frivillig indsats i Skovshoved Sejlklub, for alene formanden bestemmer.

Udover dette, er det alene et godt eksémpel på Niels Ole Carstensen virkelighedsflugt i forhold til medlemmerne i den klub han er formand for.
Niels Ole Carsten forspilder en enestående chance:
Fakta er, at Gentofte Kommune har givet havnen en fantatisk mulighed for at få skabt nyt liv. Men klubformændene er i fuld gang med at forspilde deres chance.

Niels Ole Carstensen er åbenlyst underlagt David Holm, som er fuldkommen ligeglad med Skovshoved Havn. Resultatet er - desværre - at Peter M. Nielsen bestemmer hvordan fremtidens havn skal se ud. Og de fremlagte planer er en katastrofe, og løser ingen basale problemer.

Her ser "De aktive sejlere" det som vores fornemmeste opgave, at råbe op og påvirke resultatet. Det betyder også, at vi er tvunget ud i at fortælle sandheden om Niels Ole Carstensen i hans egenskab som formand for Skovshoved Sejlklub.

Skovshovedsejlere for fremtidens Skovshoved Havn