|
”Skrivebordsgeneralerne” ødelægger igen Skovshoved Havn Ordene kommer fra den ældste nulevende fisker i Skovshoved, Emil Bech. I dag er han 81 og følger aktivt med i, hvad der sker omkring ham i byen og på havnen. Allerede Emils far, der også fiskede, var voldsomt optaget af havnens udvikling. Det er jo ikke første gang, at kommunens ”Skrivebordsgeneraler” har kastet sig over udviklingen i Skovshoved Havn. I 1938 lå der kommunale planer om nærmest at rydde hele byen og gennemføre en Arne Jacobsen inspireret byggeplan. Heldigvis blev alle planer stoppet af den tyske besættelse, dengang spurgte de lokale også. - Men hvad med os fiskere, hvor skal vi så være. Dengang ønskede vi bare en bedre kystvej, til den stigende trafik der var ved at ødelægge vores fiskerby. Arne Jacobsen planen blev heldigvis aldrig til noget, men Emil Bech og de andre fiskere fik en udvidelse af Skovshoved Havn. Men også dengang var de lokale irriterede og stærkt utilfredse med politikerne, for Gentofte Kommune lyttede heller ikke til dem dengang. - Rigtigt godt er det aldrig blevet med den daværende havneudvidelse, Sådan er det når der er for mange skrivebordsfolk, der har med dem slags projekter at gøre, siger Emil Bech lakonisk. Det kunne være rart, hvis kommunen og havnebestyrelsen ville lytte til de lokale og de mange sejlere. Vi skal jo både bruge og betale for den fremtidige drift. 
 |  |

”Tjellesen planen” er et skridt i den rigtige retning Emil Bech har selv som gammel håndværker og med konstruktørens friske øjne set på havnen, som den ser ud i dag og vurderet de 2 eksisterende forslag. ”Med Tjellesen planen” bliver der god plads til havnens mange brugere – og tilmed får vi en rolig havn. Med forslaget om ”landvinding” ser jeg også muligheden for at havnen får den plads vi har savnet alle årene Emil Bech ser gerne et større samspil mellem Skovshoved by og havn. Altså bruge muligheden for at skabe et levende miljø. Som havnen er i dag har gæstesejlerne udefra meget vanskeligt ved at finde plads, og med kommunens plan forsvinder den sidste mulighed for at skabe et levende havnemiljø. Mange andre steder i Danmark oplever jeg både god plads og tidssvarende faciliteter, der skaber liv og virker gæstfrit, siger Emil Bech.
Kommunens forslag er noget ”makværk” Emil Bech er ikke begejstret for de manglende trafikale beslutninger, der er lagt op til i kommunens forslag. Sådan som vejene er anlagt nu, fører det alene til store ulemper for den trafik, der gerne vil fra Skovshoved by og ned på havnen. Parkeringsforholdene er trods de mange investeringer stadige elendige og kommunen har ikke taget spørgsmålet om flere bådpladser med i deres projekt.
– Det er noget makværk konstaterer den gamle fisker tørt.
Roerne er jo ”udenbys” folk At tiden er gået og behovene har ændret sig, må man blot forholde sig til. Også som lokal klub, der tilmed bor gratis på Skovshoved Havn. Derfor har Emil Bech meget svært ved at forstå modstanden mod at følge med tiden. Al den ballade med klubberne der ikke vil flytte undrer Emil. – Men de er jo heller ikke alle lokale skovsere, men ofte udenbys folk. Allerede i hans fars tid talte man om landvinding og udvikling af havnen til gavn for brugerne. Det samme gør man i dag. Prisforskellen på de to fremherskende projekter er ikke voldsomt stor, men kommunen har alligevel valgt at renovere det bestående, i stedet for at satse på mere liv og en fremtid for Skovshoved.
”Gud forbyde Gentofte Kommune” 60 år er der gået, siden havnen sidst blev ændret. Tiden er inde, men igen frygter Emil Bech for skrivebordgeneralerne. Sidste gang Skovshoved Havn var i fokus hos Gentofte Kommune var det stadsarkitekten, der vandt over den lokale arkitekt og hans projekt som brugerne selv ønskede. Den lokale arkitekt, Mogens Lassen, ville bygge og skabe liv på havnen. Men Stadsarkitekten vandt med sine træhuse. Det er dem, der i dag – 63 år senere skal renoveres og udvides, hvis Gentofte Kommune igen får sin vilje – ”Gud forbyde det” som den gamle skovserfisker udtrykker det.
|